Toto Stewart Ferrer

Toto Stewart Ferrer

Toto arbejder med psykoterapi, udviklingsterapi, supervision og foredrag/kurser. Hendes udgangspunkt er kognitiv terapi, men hun ser mange værdier også i andre psykologiske tilgange, som hun anvender, når en given problemstilling lægger op til det, således at klienten får den psykologiske bistand som vedkommende har brug for.

Hun lægger vægt på at arbejde i en meget åben, rar og afslappet atmosfære, hvor klienten hele tiden er med i alle refleksioner. Hun er tilhænger af seriøsitet, respekt og faglighed - og af, at varm og blid humor også kan have sin plads i et terapilokale.

Toto er uddannet cand. pæd. psych., har fået tildelt autorisation af Psykolognævnet og har fået tildelt Ydernummer af Region Syddanmark, hvorved hun også modtager klienter med henvisning fra lægen.

Tidligere har Toto arbejdet i en større psykologpraksis, med særlig vægt på psykoterapi - både med enkeltpersoner og par - og hun har især erfaring med stress og krisearbejde, men også depression, angst og sorg. Tillige har hun ydet supervision af forskellige faggrupper samt afholdt forskellige foredrag. Før da arbejdede hun i en pædagogisk psykologisk rådgivning med undersøgelser af børn og unge og rådgivning af forældre og lærere.

Toto er opvokset tosproget - dansk og engelsk (USA) - og arbejder flydende på begge sprog.

Hun er medlem af:
Dansk Psykolog Forening
Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab
Dansk Psykologisk Selskab for Psykoterapi

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

psykolog, psykologer, psykolog Odense, psykolog Svendborg, psykolog fynMEDLEM AF DANSK
PSYKOLOGFORENING